Tanken om at starte til musikundervisning havde fulgt Jacob Jørgensen i årevis. I januar tog han springet og deler nu et klart råd til andre voksne, der overvejer at begynde.

I artikelserien 'Fra første tone' sætter vi fokus på, hvordan musikundervisning kan åbne nye kapitler i livet – uanset alder eller erfaring. Hen over fire artikler møder vi elever, der deler deres erfaringer med at begynde, udvikle sig og finde glæden ved musikken. 

Jacob Jørgensen havde aldrig rørt et instrument, før han i starten af året satte sig ved klaveret til sin første lektion hos Thomas. For Jacob handlede det hverken om at lære hurtigt eller nå bestemte mål, men om at give plads til lysten til at starte på noget nyt og udfordre sig selv. 

 »Det slog mig, at jeg ofte forbandt det med at starte på noget nyt med barndommen. Her har man helt naturligt første skoledag, første matematiktime, første fodboldtræning og så videre. Jeg tror, at man som voksen og færdiguddannet ofte er i en rille, hvor man bygger videre på det, man allerede kan. Men jeg følte en eller anden form for trang til at starte på noget, hvor jeg var helt på bar bund«.

Jacob, der til daglig arbejder med markedsføring af software, havde længe haft en forkærlighed for klaver, men havde udsat tanken om at gøre noget ved det i årevis. Spørgsmålet om, hvorvidt det var for sent at begynde på noget nyt som voksen, nagede ham og holdt lysten tilbage. Det var, selvom han godt vidste, at det næppe ville blive nemmere at finde tid eller motivation med alderen.

Vendepunktet
Hans perspektiv ændrede sig, da den famøse skærmtid en dag plingede ind på hans telefon og åbnede hans øjne for, hvor meget tid han faktisk brugte på alt muligt andet.

»Da jeg så den, tænkte jeg: ‘Hvis nu jeg bare brugte en brøkdel af den her tid på noget, der rent faktisk udviklede mig, hvor ville jeg så være henne i livet’«?

Tanken fik ham til at overveje, hvor mange ting man egentlig lader være med at prøve af i frygt for at fejle.

»Som 26-årig havde jeg aldrig rørt et instrument og var måske en smule nervøs for, om toget mon var kørt. Alligevel tænkte jeg: ‘Hvor ofte har man ikke på bagkant ærgret sig over de ting, man lod ligge, alene for ikke at se dum ud i starten’«.

Med den tanke i baghovedet besluttede Jacob Jørgensen sig for endelig at give klaveret en chance.

»Jeg tænkte, at jeg skulle give det en chance nu, for ellers ville det nok aldrig ske. Og altså, hvad var det værste, der kunne ske? At jeg ikke lærte det?«.

Fra tvivl til første tone
Første lektion blev en positiv overraskelse for Jacob. Hans underviser Thomas havde forberedt nogle af Jacobs yndlingsnumre i en simplificeret udgave, så de passede til hans niveau, og han blev mødt med både kaffe og oprigtig nysgerrighed. Samtidig vurderede Thomas hurtigt hans niveau uden at skabe pres.

»Jeg mindes, at han spurgte mig, om jeg kunne prøve at spille for ham, bare så han kunne se, hvad jeg kunne. Jeg trykkede på en D-tone, og da han spurgte, om jeg kunne andet, trykkede jeg tilfældigt på et E. ‘Så er der jo potentiale her,’ konstaterede han. Siden har jeg aldrig følt mig bagud i undervisningen«.

For Jacob handler det at fortsætte som voksen nybegynder ikke om konkrete mål, men om selve processen. 

»Det var da angstprovokerende at starte, men jeg var afklaret med mig selv om, at jeg ikke havde travlt, og det gjorde jeg også klart for Thomas. Det spejlede han og sagde, at det havde han heller ikke«.

Musikken som holdepunkt
I dag oplever han, at musikken byder på nye nuancer og udfordringer hver gang, hvilket gør undervisningen både motiverende og givende. Det er også en af grundene til, at han er holdt ved.

»Der er rigtig mange af de ting, jeg laver til hverdag, som handler om, at enten jeg eller noget andet skal fra A til B hurtigst muligt eller mest effektivt. Her er processen med Thomas målet i sig selv. Der er altid nye nuancer ved musikken eller sværere akkorder, man kan lære, og det er i sig selv enormt motiverende, at vi ikke skal nå et specifikt mål som sådan. Det er egentlig det, der har holdt mig til«.

Ud over det musikalske har undervisningen også betydning på et personligt plan. For Jacob har det givet et ugentligt holdepunkt og en følelse af at dedikere sig til noget helt nyt.

»Personligt har det givet mig et ugentligt holdepunkt, eller rettere højdepunkt. Det minder mig om, da jeg var yngre og havde den her gang om ugen, hvor man skulle til noget sport. Det er den samme følelse, jeg får. Så er jeg med på, at det ikke er indersideafleveringer længere, men akkorder, men jeg dedikerer mig stadigvæk til noget fysisk og mentalt«.

Samtidig blev første lektion en forløsning på den tvivl, der havde kørt i cirkler i hans hoved i årevis. 

»Jeg kan huske, da jeg gik ud fra min første lektion med Thomas. Det var en underlig, men virkelig behagelig følelse, jeg havde i kroppen over, at nu var jeg ligesom i gang. Og Thomas forventede jo, at jeg mødte op næste gang, hvor vi havde aftalt en lektion. Det er fedt at starte til noget, hvor man kan komme med en ydmyghed og en erkendelse om, at man er på nul.«

Med baggrund i sin egen erfaring har Jacob nu et klart råd til andre voksne, der overvejer at starte til musikundervisning, men som måske tøver af frygt for, at det er for sent.

»Giv det en chance. Jeg spurgte mig selv: ‘Hvad er det værste, der kan ske?’ Omvendt synes jeg også, at det har været en kæmpe gave at give sig selv lov til at fordybe sig i noget. Og så må jeg bare sande, at man jo sjældent fortryder de ting, man kaster sig ud i«.

Vil du også opleve glæden ved musikken? Find din underviser her.